Nyt amerikansk navn på dansk imponerer

12. august 2016 § Skriv en kommentar

ItemImage.aspxNell Zinks generationsroman er herligt filmisk læsning med elskelige stereotyper i de amerikanske sydstaters brydningstid.

●●●●●○
På forsiden af Nell Zinks anden roman, der er indstillet til den prestigefyldte, amerikanske litteraturpris National Book Award, er der trykt et citat af Jonathan Franzen. Den storsælgende og prisbelønnede forfatter anbefaler Nell Zink som en ”usædvanlig talentfuld forfatter”, der får læseren til ”at overveje, om verden er større og mere mærkelig end den verden, man kender”.

Og ”Knald og fald” er da også en bemærkelsesværdig roman. Velskrevet, besynderlig og voldsomt underholdende i alle sine krumspring og uforudsigelige begivenheder. Eneste anke er en tendens til ”happy ending”, der muligvis efterlader læseren med en varm og rar mavefornemmelse, men som i mine øjne kan give uheldige Hollywood-associationer.

”Knald og fald” er på mange måder en klassisk familiesaga i amerikansk romanstil. Alligevel er den ikke som noget andet, man kender. Den jonglerer ubesværet med sine karakterers seksuelle præferencer, moralske kodeks og hudfarve, så begrebet ”queer” synes at være det gennemgående træk hos alle personer. Peggy Vaillaincourt er født i 1948 som enebarn af en kostskolepræst og en hjemmegående mor og vokser op med ønsket om at være en mand. Hun starter på den alternative pigeskole Stillwater College med en uudforsket, lesbisk seksualitet og drages mod de mest snerpede af kvinderne – og alligevel havner hun i hed bådomfavnelse med den flamboyante litteraturunderviser og forfatter Lee Fleming.

Han er åbenlyst biseksuel med stadig færre heteroseksuelle tendenser, og da Peggy bliver gravid som 18-19-årig, beslutter de sig for at gifte sig. Peggy mistrives imidlertid voldsomt i ægteskabet med den uforudsigelige og konstant utro Lee, og efter ti år og en anelse utilregnelig opførsel fra egen side flygter hun med datteren Mireille og efterlader sønnen Byrdie hos Lee.

Herfra deler historien sig i først to og derefter fire spor, så læseren til sidst følger alle fire familiemedlemmer og oplever deres længsler, udfordringer og bekymringer – selvom ”Knald og fald” som oftest skøjter på overfladen og primært synes at ville underholde læseren. Sprogligt er ”Knald og fald” overlegen med mærkelige sammenligninger og beskrivelser af især sumpområdet omkring Stillwater College, der byder på måneløse nætter så sorte som ”inden i en ko”. Replikkerne er så kvikke, at de ryger hen over siderne som bordtennisbolde, og især de mange scener med Lee og hans ældre, rige ven Cary er som taget ud af en film. Generelt opfører langt de fleste karakterer sig elskeligt teatralsk, og de stemningsfulde kulisser rummer en fantastisk detaljerigdom.

Naturligvis drømmer Peggy på urealistisk vis om at blive succesfuld dramatiker og arbejder på det ene kluntede stykke efter det andet. I sit eget liv lever hun ligeså u-troligt, som hun skriver: På trods af sine og datteren Mireilles lyse farver lever de i en sump som sorte, og snart begynder Peggy at opbevare stoffer for en indianer med småpædofile tendenser. Indianerens forhold til en dengang 11-årig bliver, på samme måde som bogens øvrige, kontroversielle emner, ikke taget op til debat, snarere fungerer de som underholdende og uproblematiske rundinger i et univers, hvor alt stort set er tilladt og alt stort set sker.

Jeg glæder mig til at se filmatiseringen.

Anmeldelsen blev bragt af Kristeligt Dagblad 12. august 2016.

Reklamer

Der er lukket for kommentarer.

What’s this?

You are currently reading Nyt amerikansk navn på dansk imponerer at Anna Møller.

meta