MARK OG DAISY ER KÆRESTER

29. august 2019 § Skriv en kommentar

»She’s a beaut,« siger John Kennedy og nikker op mod den brune hest, der bliver trukket langsomt rundt i folden.

Mark skubber de firkantede briller op på næsen og griner, hopper og griner igen. Daisy har hestehale og vinker ned til dem, og Mark vinker tilbage.

Fra håndleddet hænger guldarmbåndet fra Daisys mor, med den røde sten og de små snirkler. Daisy er så smuk. Hendes hestehale er lang og brun, og brillestellet glimter med guldstråler ned mod Mark, så han næsten ikke tør kigge tilbage. Daisy får altid gaver, når hendes mor er på besøg, men hun gemmer dem tit under madrassen, før de andre kan nå at se, hvad hun har fået. Personalet får skæld ud, når de rydder op på Daisys værelse og graver skattene ud fra under madrassen, men det er bare for sjov, og Daisy bliver hurtigt god igen og vil gerne have en lille jordbæryoghurt f.eks.

Efter dagens indkøb samles de altid i køkkenet omkring øen og har hver deres opgave. Mark skal hjælpe med mælken, og Daisy kan sætte kopper på plads, mens personalet spørger ind til deres dag. Doug har tit sin cowboylæderhat på med den lange snor bundet under hagen, og han hjælper med at give de andre opgaver, indtil de er helt færdige med listen og kan få deres belønning; yoghurt, kakaomælk eller to kiks.

Når klokken bliver fire, og de får eftermiddagste i huset, er det personalet, der rydder op, man må ikke hjælpe, for så putter Daisy de kolde tebreve ned i bh’en og lader dem bo der, så der kommer endnu en brun plet at vaske af blusen. Doug skælder hende ud, for det er hans ansvar at vaske tøjet, men lige meget hjælper det. Daisy griner, for hun ved godt, hun ikke må gøre det.

Mark stirrer på Daisys store bløde bryster, der gynger under den stribede sømandsbluse. Han har lyst til at stikke hele ansigtet ned til Daisys bryster og dykke ned i alt det bløde. Det må være ligesom en varm pude fyldt med fjer eller dun fra en hvid gås eller som et badekar med sæbebobler i. Nederdelen danser omkring hende, hun griner højt og bliver trukket hele vejen hen til de andre. Nu er hesten træt. Nu skal hesten tilbage i stalden, og de er færdige. John Kennedy hjælper Daisy ned, for han er så stærk, og Daisy griner, at han ikke må røre ved hendes numse, men John Kennedy er alvorlig og siger »Of course not, Daisy.«

Da de kører hjem i mini-van’en, vælger Mark sangen, og han ved lige præcis, hvad det skal være, det skal være ”You are so beautiful to me”. John Kennedy siger, at det er et godt valg, og han finder den på maskinen, og de synger alle sammen. Mark er spændt fast med den store sele, så han ikke falder ned på gulvet, når de drejer om hjørner, og han kigger over mod Daisy og synger så højt, han kan: »You are so beautiful to me.« Daisy griner og kigger tilbage og siger »Wow«, og da ved Mark, at de er kærester. At hun også godt kan lide ham.

Om aftenen ser de et gammelt afsnit af De Flyvende Læger, og Daisy ved, hvad der sker i hver en scene, men John Kennedy vil bare spille guitar imens, så han sidder ovre på den lange sofa under vinduet og spiller med fingerspil. Det er den med den flinke mand, der kommer galt afsted, og så viser det sig, at han har to koner, der hedder det samme. Den ene er sød, og den anden er streng, men de bliver begge to rigtig sure på ham. Daisy synes, det er mægtigt sjovt og får lov til at spise to portioner budding samtidig.

Da afsnittet slutter, lægger Mark mærke til, at Doug er væk. Han er ikke i køkkenet. Han er heller ikke på kontoret, hvor de ikke må komme. Der ligger en stak papirer ved siden af computeren, og en tyk sort mappe stikker ud fra reolen, men Mark rører ikke ved noget.

Badeværelset er tomt, men ude under halvtaget, hvor vasketøjet hænger til tørre, står Doug. Han slipper et håndklæde og griber så en af Daisys lange bh’er, der dingler fra tørresnoren. Doug lægger hele ansigtet ind i den ene runding, og Mark skubber netdøren op med et hårdt skub.

Doug skal ikke stå med hele hovedet nede i Daisys bh. Det er Daisys bh, og det må han ikke. »No!« siger Mark vredt. Doug siger, han mærker efter, om den er våd, for han har selv været med til vaske den, men Mark skriger »NO« igen og tripper hen mod Doug i det sene halvmørke, mens græshopperne og wetaerne summer, og stjernerne efterhånden står klart.

Det er forbudt, siger Mark og skubber til Doug, så han træder et skridt bagud. Doug snøvler, at Mark skal stoppe, ellers skriger han, stop, Mark. Mark hopper tættere på og skubber igen, skub, og fra Marks bukselinning begynder den velkendte bippen. Det er tid til vand, men Mark er ligeglad, for han skubber igen, så de kommer fri af overdækningen og ud på græsset.

Det har regnet. Mark har kun tennissokker på. Doug prøver at slippe væk. Han går til højre om Mark, men Mark er hurtigere, han er yngre og giver ham et stød på skulderen, så Doug falder omkuld på plænen og bliver liggende. Bipperiet er blevet højere. Den fortsætter, indtil man trykker på knappen, men man må først trykke på knappen, når man har sit vand i hånden. Mark hopper og ser på Doug, der ligger stille på græsset. Han har lyst til at sparke ham lige på benet, han har lyst til at bide kinden af ham, så Doug aldrig kommer tilbage og aldrig mere kigger på Daisy. Fra netdøren kan han høre John Kennedy råbe »Mark! Come get your water!« og da han vender sig mod den mørke plæne igen, er Doug væk.

 

Der er lukket for kommentarer.

What’s this?

You are currently reading MARK OG DAISY ER KÆRESTER at Anna Møller.

meta