hvad kan hun?


Skrive, lytte og læse. Prøv at se:

kristeligt dagblad – her anmelder jeg litteratur af alle størrelsesordener. Se mere under litteraturanmeldelser.

forfatterweb – jeg er tilknyttet som fast freelancer via Bureauet, og her skriver jeg forfatterportrætter af bl.a. Martin Johs. Møller, Kaj Munk, Forrough Farrokhzad, Iben Mondrup og Gustaf Munch Petersen. Man logger ind med sin bibliotekskode.

bogmagasinet – i Jysk-fynske mediers 14 dagblade udkommer fra tid til anden et bogtillæg. Her har jeg bl.a. lavet en guide til litterære magasiner, interviews og en gennemgang af dansk fantasy anno 2019.

  skønlitteratur – det skriver jeg, når ungerne ikke hiver mig for meget i buksebenet. Jeg har bl.a. læst op i MellemRummet, på Københavns Hovedbibliotek, Det Poetiske Bureau og i LiteraturHaus. Jeg har skrevet kortprosa til undervisningsprojektet dansksiden, er udgivet på slagtryk og modtog i slutningen af 2011 Slagtryks kvartalshonorar. I slutningen af 2016 udkom Arkiv for Detaljers kunsttidsskrift A Little Less Conversation, hvor jeg havde en tekst med i om HUD. Ny udgivelse er på vej.

modemagasinet IN – her læser jeg korrektur på deres glimrende modeblad og tager duckfaceselfies i Allers foyer. I juni 2017 begyndte jeg at anbefale jeg bøger i de månedlige Agenda-artikler, og jeg oversætter også artikler fra bl.a. norsk.

ELLE – jeg anmelder og anbefaler musik hver måned og skruer playlister sammen til bladene. Omtalerne findes desværre ikke online.

trinitatis natkirke – min stillingsbetegnelse hed Kirke- og kulturmedarbejder og rent praktisk bookede og koordinerede jeg bl.a. bands (og forfattere) til de ugentlige musikgudstjenester. Til Natkirkens deltagelse i festivaler som Strøm, Copenhagen Jazz Festival, Kbh Læser, Mix Copenhagen og Golden Days stod jeg også for programudvikling og afvikling af gudstjenesterne. Derudover lavede jeg bl.a. pr, kommunikation og fotodokumentation.

company cue – på engelsk hedder det content writer, på dansk ville man nok kalde en, der skaber indhold til forskellige hjemmesider, for en tekstforfatter. Jeg løste diverse mere eller mindre hemmelige tekstopgaver og redigerede også andres tekster.

litteraturNu – her bliver der skrevet om litteratur, jeg anmeldte især debutantlitteratur, lyrik og lavede reportager. I marts 2013 var jeg i radioen og tale om litteratur, lyt her.

undertoner – her skrev jeg musikanmeldelser, skrev feature-artikler og lavede redaktørarbejde fra 2009 – 2015.

gaffa – jeg var på gaffa i fire ugers praktik i 2011 og skrev nogle interviews og en masse nyheder og har siden hen skrevet nogle liveanmeldelser.

tidsskriftet reception – her arbejdede vi hårdt på at lave tidsskrift om nordisk litteratur. Jeg genstartede i 2010 projektet efter en dvaleperiode, men holdt kun til et enkelt nummer. #68 om ‘Den ny bekendelseslitteratur’. Har også senere hen anmeldt litteratur for Reception.

monologer til teatervidenskab – det skrev jeg i 2010 til dramapædagogik på KUA med fokus på en performance-workshop, verfremdungsøvelse og timing/pausering.

universitetsavisen – der var jeg også i journalistpraktik i 2010 og skrev en masse artikler, især om ledighed blandt humanister. Det var skæg.